Anderledes møbeldesign til inde- og udeliv. Med udgangspunkt i godt håndværk og klassisk smedearbejde nyfortolker og kombinerer jeg tradition med moderne materialer, farver og metoder. Det kan for eksempel være spiseborde, havemøbler, stole, bænke, reoler og sofaborde.
Ofte er mine møbler bestillingsopgaver, hvor man er med til at præge og beslutte størrelse, materialevalg og overfaldebehandling. For eksempel kan det samme bordstel have vidt forskelligt udtryk alt efter om det råt ubehandlet jern som får patina og rust, er lakeret med en beskyttende klarlak eller maling eller en vejrbestandig galvanisering. Det giver mulighed for et helt personligt møbel nøjagtig som du ønsker det.
Mange bestiller også halvfabrikata. Det kan for eksempel være et bordstel hvor man selv monterer træ, lægger fliser/kakler eller betonplade. Dette er særligt populært blandt designere, arkitekter, keramikere og kunstnere.
Under kategorien ”Møbler” vil der løbende blive udstillet nye eksempler på mit arbejde. De udstillede arbejder kan bestilles med ønske om størrelse/særlige mål, farve og overflade (f.eks. råt ubehandlet jern, galvaniseret eller lakeret). Leveringstid vil ofte afhænge af opgavens art og omfang.
Har du en idé eller ønske til et unikt møbeldesign, så kontakt mig gerne.